|
Eksamenstidaf rektor Henrik Boberg Bæch
|
I onsdags havde EG sidste skoledag, og allerede torsdag gik de første eksamener i gang. Overgangen blev markeret med den traditionelle (men frivillige) eksamensbingo på Torvet med efterfølgende græsbal i høj sol på EG’s udearealer. EG er nu præget af nervøse, koncentrerede, forberedte unge mennesker, der skal forsøge at demonstrere alt det, de har lært, på bedst mulig måde – altså gå til eksamen. Det er en meget følelsesladet tid, hvor retfærdigheden ikke altid sker fyldest. Heldigvis når alle som regel at finde det gode festhumør frem, når vi efter eksamenerne har dimittendmiddag og herefter årets sidste begivenhed – Translokation. Translokationen finder sted fredag d. 28. juni fra kl. 10.00 til 12.15. Jeg ønsker alle vores elever held og lykke med deres eksamener! |
Overvågning ved skriftlig eksamen |
Vi har altid forsøgt, så vidt muligt, at undgå snyd til eksamener. Og med kunstig intelligens som ChatGPT er vi blevet mødt med helt nye udfordringer. Brug af ChatGPT og lignende er naturligvis ikke tilladt ved eksamen, og det vil blive betragtet som snyd. Ved sidste års studentereksamener og årets terminsprøver i januar anvendte vi systemet ExamCookie til at overvåge elevernes computere. Programmet installeres og virker ved at tage et billede af skærmen, hver gang skærmbilledet skifter. Eleverne er naturligvis informeret om tiltaget, og her er, hvad vi har skrevet til dem: |
Kære alle elever Denne meddelelse er særskilt om brug af ExamCookie. Som det fremgår af vores studie-ordensregler § 6.1.9, anvender vi digital monitorering af computerne til eksamen og prøver på Espergærde Gymnasium og HF: "For at sikre at ovenstående eksamensregler overholdes, foretager Espergærde Gymnasium og HF elektronisk monitorering af computerne ved prøver og eksamener." Her kan du få oplysning om brug af personoplysninger, og her kan du få praktisk information om, hvordan du forbereder dig på brug af ExamCookie. Vi gør opmærksom på, at man IKKE skal gå off-line under eksamen, da vi også monitorerer under eksamen. God læse- og eksamenslyst! |
Når eleverne går til deres sidste eksamen og kan få studenterhuen på, kalder vi det en huebegivenhed. Det er en stor ting, og vi vil gerne give familierne mulighed for at fejre det sammen med deres nyslåede student. Derfor vil der i de dage, hvor der er huebegivenheder, være opstillet borde på Torvet, hvor I som familie kan slå jer ned i ventetiden. I kan regne med at have bordet i en stor time. De første studenter springer ud allerede torsdag d. 20. juni og fredag d. 21. juni. Her er der dog tale om ganske få studenter. I dagene d. 24. - 26. juni bliver resten af studenterne færdige - i alt knapt 400 studenter. Vi glæder os til nogle dage fulde af flag, blomster og glæde. |
Alkoholpolitik og alkoholregler |
I tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og den mediebevågenhed, der længe har været på unges forhold til alkohol, har vi igennem de sidste fem år strammet vores alkoholpolitik på følgende måder: Vi udskyder vores introfest fra august til slut september eller start oktober Vi har alkoholforbud på vores introture i 1.hf og 1.g. Vi har alkoholforbud på vores sprogrejser i 2.g Vi har alkoholforbud på vores studieture i 1.hf og 3.g.
Vi afholder fem gymnasiefester i løbet af et skoleår, hvor man kan købe alkohol, men kun svarende til pilsnerstyrke. Til disse fester bliver man ikke lukket ind, hvis man er synligt beruset eller har en promille på over 1.0. Reglerne for vores skolerejser står beskrevet i vores studieordensregler. Når eleverne tilmelder sig en skolerejse, skriver de ved indbetaling under på disse regler, ligesom reglerne også gennemgås af de medrejsende lærere i klasserummet. I år gjorde vi forud for studierejserne i september ekstraordinært opmærksom på vores regler, idet rektor indkaldte 3.g-klasserne til en ekstraordinær morgensamling i undervisningstiden og i følgeskab med deres lærer. Den ekstraordinære morgensamling havde alene til formål at præcisere skolens alkoholregler på studieturene. Det kan derfor undre og ærgre os, at Espergærde Gymnasium og HF i P3-programmet ’Drømmeholdet’ d. 3. maj 2024 har været genstand for en ukorrekt fremstilling af vores alkoholregler og de deraf følgende sanktioner. Derfor har vi valgt at opridse vores regler og procedurer her, således at disse er klare for alle. |
En hilsen fra vores udvekslingselev |
Det seneste år har Roan fra USA været udvekslingselev på EG. Vi har spurgt ham, hvordan det er at bo og
studere i Danmark Hvad bringer dig hele vejen til lille Danmark?Vi havde en udvekslingselev fra Danmark sidste år, og jeg
fortalte mine forældre, at jeg også gerne ville være udvekslingselev. De sagde ja
til det, men på den betingelse, at det skulle være hos hans forældre. Hvor bor du? Her i Espergærde. Jeg kan godt lide byen, og den er anderledes på en god måde. Har du rejst i Danmark?
Ja, og jeg vil mene, at jeg har set mere af Danmark end USA. Hvad har det bedste, du har oplevet i Danmark?
Det må være sport. Især fodbold. Folk er meget dedikerede til deres hold her. Hvad synes du om at være elev på EG?
Folk er virkelig cool og lærerne meget hjælpsomme. Fagene er spændende, men det har også været lidt svært, fordi hvert fag har så mange begreber. Men mit favoritfag er dansk. Hvad synes du om atmosfæren her på EG?
Folk er meget venlige, og jeg kan lide, at hver dag er
anderledes. Jeg kan virkelig godt lide de åbne klasserum her. Jeg er vant til
300 mennesker, og her er der fyldt med mennesker. Festerne er også gode - der er en vildt god stemning. Kommer du tilbage til Danmark?
Ja, min plan er at komme tilbage næste sommer. |
|
Galla
Fredag d. 3. maj åbnede EG dørene til årets store gallafest. Afgangseleverne ankom til skolen i deres stiveste puds, hvorefter der var Les Lanciers-konkurrence på Torvet. Bagefter var dansegulvet åbent for alle, der havde lyst til at støve lanciers-trinnene af.
|
Eksamensbingo og græsbal
På sidste skoledag d. 22. maj var der en helt elektrisk stemning på Torvet til eksamensbingo for alle afgangseleverne. Eksamensbingo er en mangeårig tradition, hvor eleverne får tildelt bingoplader med tal på, hvorefter eksamenerne bliver afsløret. Der blev grinet og smilet - og også fældet et par tårer - mens rektor offentliggjorde eksamensfagene et efter et. Bagefter var der græsbal i solen foran idrætsbyen.
|
|
|
Valgdebat
D. 17. april var der EU-parlamentsvalgsdebat for afgangseleverne på Torvet, hvor partierne var repræsenteret. Her gav de deres perspektiver på mange store og vigtige emner, og eleverne fik selvfølgelig lejlighed til at stille spørgsmål. Vi håber, at vores nye vælgere føler sig lidt bedre klædt på til at sætte deres kryds d. 9. juni.
|
Fransk besøgI april fik vi besøg af vores franske udvekslingsklasse, som fulgte vores egne Erasmus+ elever i en uge. De var bl.a. på tur til København, hvor de samlede skrald fra kajakker i kanalerne, besøgte et bryggeri og sejlede en tur på Øresund for at se på marsvin. |
|
|
|
|
Kontakt Besøg vores hjemmeside
E-mail: cm@eg-gym.dk Telefon: 49 13 42 22 Adresse: Gymnasievej 2, 3060 Espergærde
|
|
|
|
|
Afmeld nyhedsbrevet
Espergærde Gymnasium og HF sender nyhedsbreve ud ca. én gang om måneden for at holde dig opdateret om skolens aktiviteter. Hvis du ikke ønsker at modtage det fremover, kan du afmelde dig her.
|
|
|
|
|
|
|